04.03.16

I disse FB tider er det svært at opdatere noget så tyktflydende som en HTML side. I må have mig undskyldt. Ikke for at der ikke er sket noget for det er der. Mine omgivelser er skiftet ud med et stykke fladt agerhøjland på den yderste af Jyllands østligste punkt og næsetip. Hvor der før var læ af hundredevis af kilometer tyk tæt skov, er der her frit spil for alle vindretninger. Den nærmeste afstand jeg har til klippegrund er dog ikke så langt væk nemlig kalkklinterne ved Gjerrild og Sangstrup og jeg har frit skue ud over kattegat hvis jeg bevæger mig nogle få meter væk fra grunden.
Det ER en omvæltning, omend det er tilbage til noget man kendte åh så godt i forvejen. Det er der jo i og for sig ikke så svært at vænne sig til, og derfor er det man kom fra så meget desto mere værd at have med sig, hvor man end bevæger sig hen.
Det går nemlig mere og mere op for mig hvad de otte år i det svenske betyder, og har givet mig. Det kan med et ord beskrives. Identitet. Når man rykker fra et sted til et andet efterlader man noget af sig selv der hvor man var. Man spejler sig i de individer man støder på det nye sted som ser på én med blanke øjne. Unuanceret og neutralt. Det er et udgangspunkt som giver een lov til at gøre det samme. Man vasker tavlen ren for sin egen "Jante". Man er tilbøjelig til at give andre skylden for jantelovens ulyksaligheder. Men hvorfor kan den ikke ligesågodt komme indefra. Mit årelange skovtur gav mig mulighed for at nulstille de faktorer og operere på en helt ny måde og med en helt ny selvforståelse. Ja man kan faktisk godt lære noget selv om man er over tres.
I Sverige var jeg alien, en udefra kommende og aldeles ikke nogen nobody. Det kan en dansk slet ikke være i Sverige. Heldigvis har vi et godt rygte hinsidan, og det har lettet rejsen en del for mig.
Det har pillet ved min indre Jante og givet mig en mulighed for at finde mine styrker uden en dyne af vildrede. Jeg begyndte jo at spille mere solo end med band. Jeg får ofte spørgsmålet: "Er det ikke ensomt at spille ude alene?" Og jo mere jeg tænker over det kommer jeg frem til at det er der den ligger. Hvordan kan man blive ensom når man står som centrum i en kæmpeflok af publikummer og du er centrum? Jeg må sige jeg aldrig har følt mig mere ensom end de gange alle i bandet snakkede mere om fodbold en om den musik vi skulle ud og lave. Er det tydeligt nok?
Jeg har lært det utroligt store privillegie det er at have et publikum frem for mig og nyder hvert sekund at opfylde de forventninger og ønsker de vil kunne have til en aften sammen med mig. Jeg må indrømme at jeg blev musiker for det sociale aspekt der kunne være i den udøvende del af jobbet. Altså teamwork'et og sammenholdet i bandet.
At jeg nu i en fremskreden alder er nået til at sætte publikum i centrum kan jeg kun sige: Bedre sent end aldrig.
Med det i baghånden har gjort det meget spændende at komme tilbage til de gamle jagtmarker og jeg må erkende, at det har ført nogle helt nye opgaver med sig, og taget en drejning som jeg ikke havde regnet med.



 

 

25.09.13

Cornfields and barnshacks
surrounded me in the place where I was born

From the willowtrees round the riverbanks
I recall a blackbird welcoming the dawn

From the highway cross the valley
I still hear the sound of roadtrains heading north

The ecchoes in the pinewoods
keeps me dreaming back
to the place where I belong

Dette er inledningen til en country/bluegrass sang jeg begyndte at arbejde på i begyndelsen af 90'erne. Den tog sin tid. Den har været færdig i mange år. Den findes i to versioner. Nogle har måske oven i købet hørt den. Den hedder "Cant kill love".
Anyway...En version med happy ending og en med en mere realistisk. Vi alle ved jo at happy endings aller oftest er en simpel urkommerciel Hollywood frase.
For et par år siden faldt det mig pludselg ind, da jeg stod på mit eget lille bjerg her 485 kilometer fra Göteborg nordud af E45. At dette sted, næsten 100% spot on, er stedet sangen så malerisk beskriver i sin naturalistiske skildring af lyd, hændelse og billedvirkelighed. Kun duften mangler i beskrivelsen. Den er der til gengæld i rigt mål når man i realtime småbjergtaget står og fylder sine lunger her. Truck'sene header faktisk north, dernede på highwayen så hollywood drømmesynet bliver trukket helt ned til vi får begge ben på jorden...
I 6 år har dette sted været en utroligt spændende, udfordrende, inspirerende og dermed også musikalsk lukrativ form for happy ending for mig.
Her er smukt, her er udfordrende, her er rent, virkeligt og uvirkeligt på samme tid, men en gang til smuuukt.
Det er simpelthen sundt for sjælen at se på og opholde sig i. Det har uden tvivl givet mig ro til at finde mig selv som jeg aldrig har set mig selv før. Uden filter, gaze for linsen. Uden andet pres end det man selv orkede at udsætte sig for. Det havde jeg brug for og dybt taknemmelig for at få chance og mulighed for.
Nu lyder det som om der kun har været ups and no downs. Men 5 måneder med sneklædt hyperkoldt landskab uden mulighed for flugt, bare vente, giver også tid til tålmodig zen og overgivelse. Bare lægge sig "bag beatet" og flyde med til våren omsider eksploderer med sin nærmest hysterisk begejstring, energi og livskraft.
Hvor vil jeg hen? Jo! Vi har nu levet, åndet og lært af dette sted i 7 år og, hvad er der nu lige ved tallet 7? Nogen gange skal man måske bare videre. Ikke at vi er færdige her, for det blir vi aldrig.
Men måske må man ikke gro fast. Medmindre man altså har et udtalt formål med det.
Jeg kan bare konkludere: Dette er ikke det værste sted man kan glæde sig til at vende tilbage til, savne, klemme en tåre over, ringe til, holde kontakten med, tage et dybt åndedrag ved tanken om, suk, om du vil.
Jeg har et par steder jeg har det sådan med, og det er noget af det bedste jeg har med mig i min rygsæk....altid.
Hvis alt går vel foregår 2014 i Danmark. Det tør jeg næsten melde og sige her samtidig med septembermørkets første lakoniske temperatur aflæsning siger 0 grader.
Der er udfordringer ved at flytte hjem igen. Der er ting man nærmest flygtede fra som man skal deale med igen og måske runde af og slutte fred med. Måske er det det det hele drejer sig om. maybe? What do I know?





28.11.11 Lidt nyt fra skovriget. Vi er ved at gro rigtig godt og grundigt fast her i ødemarken. Ved at lære grundreglerne i overlevelse, klare de psykiske udfordringer i et miljø hvor der de sidste par år eller tre har været sne og reelle minusgrader i næsten 5 af årets tolv måneder. Men hvor solen er gemt bag træerne horisonten rundt, har vi sneen til at lyse op i den mørkeste tid. Det kniber det jo gevaldigt med i et dansk vinterhalvår, så vi tar nok et par år mere i eksilet.
Men... når det så er sagt hvad kan man andet end at grave sig ned i sneskovlsrenden mellem der to små hytter og gå sin daglige gang over i det hyggelige studie hvor min snart aldrende men stadig rockstabile Protools/mac partner står og hyperventilerer i den trykkende knitrende kakkelovnsvarme mens det knager i trææerne udenfor. Hvis der er lidt støj på mine optagelser er det nok derfor, det lyder sgu sommetider som om det er en gammeldags vinylplade. Jeg er ellers osse for doven til at bygge en syngekasse og iøvrigt rejse mig op fra det lille hyggelige cocpit omgivet af spader, fioler midikeys og den altid nærværende stormembransmik.
Socialt? Et altid nærværende spørgsmål når det handler om musik.
I et af Sveriges traditionsrigeste musiklän skal man stå tidligt op for at få en markedsandel. Her vrimler med gode velfunderede musikere men alle har deres og min drøm om et "8pice or more band" er vel muligt men det ville blive på, fra gang til gang, basis med nodestativ foran størstedelen af medlemmerne. De der kender mig vil vide at det aldrig vil blive godt nok til mig, så hellere lade være. Ind til videre finpudser jeg mine ufærdige og færdigere sange af med disse to trofaste venner og vores tid går efterhånden år tilbagefor at bruge engelsk grama. Alt ialt tilsyneladende ikke meget nyt at skrive hjem om andet end at det konsoliderer sig og modnes i og omkring mig og det er i sig selv er store ting.
En afterski underholdningsopgave fik mig i foråret til at rekapitulere min indgroede aversion mod det konventionelle troubardour begreb og en f....... hell lot of sange af forskellig herkomst kom pludselig på bordet og ind i mit system. Min stemme kom på helt nye og spændende opgaver og da det repertoire aldrig var blevet brugt og slidt op for mig, endte det med at være en ren fornøjelse. Sådan kan det gå.
Afterski'en gik rigtig godt men foråret kom de selvsamme tre uger for tidligt og bakken blev til grød og Olle Nyberg og jeg sad ret alene med alle vore talenter.
Jeg har taget skridtet videre idet de bedste fra det repertoire nu ligger som backtracks. (Ezz) programmerede trommer naturligvis, men resten håndspillet med live feeling, og udgør sammen med et godt udvalg af mine egne sange og produktioner, et ganske potent reserveband hvis alt brænder på eller der kun er råd til een.
En sjov ting ved protools er at man kan holde ganske nøje øje med shapen på sin timing når man zoomer ind på sine anslag. Det er vel at betragte som et musikalsk bmp eller indikation på sin musikalske træningstilstand. Det har sgu aldrig været bedre. Det er da i det mindste et lille lyspunkt i en mørk tid. Godt at ha ved hånden når man en gang imellem er nede. Det skal man jo være en gang imellem for at vide hvornår man er oppe.





26.08.09 Jo vi rocker stadig lidt indimellem. Den gamle tele et lækrere end nogensinde og i toptrim. det er den nødt til for luftfugtigheden svinger som et pendul i disse egne og trushrod justerskruen burde tapes fast på halsen. Det kræver sin mand at ha sin favoritaction på spaderne denne sommer. Billedet forestiller mig til midnight jam på Gesundabergets top i begyndelsen af juli måned. Jeg har leget lidt med sangene fra River of Faith sammen med musikerparret Anders Olsson (kontra/el bas)og Alexandra Särström (sopran/alt) og er kommet frem til at de stadig holder hvis ikke de er blevet federe med alderen. Pladen er fra 2001 og de otte år er åbenbart gået med at sortere det uvæsentlige fra. Nu er vi nede ved de bærende temaer, melodien, teksten og klodserne. Hallo! Hvor svært skal det være? Der er kommet nye sange til og tilsammen er der et par solide sæt jeg for første gang kan stå trygt inde for. Et par sæt som kan bære udsat for akustsk guitar, sopransax og kontrabas. Så er basen klar udvidelserne er et mindre problem. Her blir konceptet afprøvet med en smukkeste baggrund man kan forestille sig på Gesundabergets 514m over havet. Her er et eksperiment blevet afprøvet hen over sommeren om man kan få publikum og musikere til at tage stoleliften til toppen for at henholdsvis lytte og jamme med et husorkester under ledelse af Olle Nyberg.....En aften jeg sent vil glemme.




17.05.08 Vi er lidt indisponible idag. Kunne lyde som en gang tømmermænd. Selv om det virker ligesådan er vi faktisk bare sneet inde. Mindre end 14 dage før juni. Svenskerne synes osse det er sygt, men faktisk er det meget normalt, vi har oplevet det i 2005. I DK kan vejret osse sende landet til tælling et par dage i slutningen af marts. At vi her er halvanden måned bagefter klimamæssigt passer egentlig meget godt ind i det samlede billede.
Så man kan ligesågodt tænde op i kaminen lave en latte og sætte sig til opdatere sin weblog eller hvad vi nu skal kalde sådan en. Og så lige vente til strømmen kommer tilbage. Træerne har det med at knække ned over ledningerne når de får tung sne med bladene på.
At blive slået sådan tilbage gør ekstra ondt når man lige har haft en herlig sommerlig uge efter en laaang mørk vinter her på grænsen til vildmarken. Nu var græsset lige kommet op, lyset kommet tilbage, birken sprunget ud og brisen havde endelig fået sin syrligt let brændte harpiksduft fra de uendelige vidder af knastørt skovland. Duften som vi nu har længtes efter i langt over 6 måneder og som var en vægtig medvirkende årsag til at vi havnede her.
Kom fra Vesterås igår aftes, en koncert med Irerbandet. De sidste 30 km på nypåsatte brede sommerdæk 20 cm nysne og bilen gav op i indkørslen med en tung drive foran frontspoileren. Fint nok, den skulle jo ikke længere, nu sidder vi her mens birketræerne langsomt rejser sig igen efter den uventede dyne af sne.
Lidt irsk punkfolk er det imidlertid blevet til i mellemtiden så jeg ligger ikke helt stille og min genfundne kærlighed har fået en forstærker i den anden ende af ledningen igen. Oh! hvilken herlig følelse.... Nu vi snakker guitar...
Blev inviteret til gutarmesse i Göteborg sammen med min guitarnabo Putte Snitt af ingen mindre end folkemusikeren Kalle Moraeus som er ved at komplettere sit flyvercertifikat. Hvorfor ikke hyre Mora klubbens Piper Cherokee og tage turen og checke de sidste nyheder ud? Jooda klart! Læreren Thomas, en erfaren Boeingpilot, har selv en ganske pæn samling af gamle stratter så vi var alle i samme... øh!
Under den fineste uplettede blå himmel fik jeg set mit og de omgivende län fra den bedst tænkelige position i 3500 fods højde (!200 m.) på distancen Mora-Göteborg-Mora.
Kalle Moraeus er ikke nogen Hr. Hvemsomhelst. Ud af en af Dalarnas fineste spillemands slægter, uddannet filharmoniker på violin og med en entusiastisk pubertetsfrisk rockguitarist i maven kan han ikke være bredere musikalsk funderet. En sjælden kombination. Han havde da osse lidt svært ved at gå i fred mellem standene.
At få lov til at holde en halv mil. i hænderne er ikke noget man gør hver dag og jeg tror faktisk ikke jeg nogensinde har gjort det, da ingen af os lige kunne dy os fra at skulle holde den originale pink STRAT 62 til 550.000sek. imellem hænderne. Man forstår Kalle's henførte blik.
Putte har længe drømt om at checke Steen Skrydstrups filosofi ud i virkeligheden og lækkert var det at få en helt personlig demonstration af principperne og faldguberne i signal/støj og navnlig det sidste. Fascinerende er hans forstærkertoppes dynamik/følsomheds register. At kunne spille rent henholdsvis beskidt med en næsten umærkbar temperaments ændring i anslaget uden nævneværdig ændring i styrken skal der fifles meget med en god dyr kompressor. Her kan det gøres direkte ind i forstærkeren. Bravo! Jo færre led jo mere naturlig følelse. Prisen er osse derefter. Putte fik det dårligt. Det kan jeg godt forstå. Nu skulle han hjem og snakke med familien.
Jeg skal ikke ha mere. Skønt at være over den tid hvor man ikke kan gå ind i en musikforretning uden at sætte familliens sociale sikkerhed og udfoldelses muligheder på spil. Jeg nød dog mødet med den hvide Custom Shop Tele 67' med Bigsby vibrator og kunstige ridser og slidmærker på D akkorden til 32.000 sek. Sådan så min Tele ud da jeg købte den i 70 for en tudse. Det gjorde nu lidt godt at se. Der var osse en refinished til små 40 svenske kilo. Hvad der var mindre rart var at se 66ér-telen til lidt over 80 svenske tudser. Sådan en solgte jeg i senfirserne for at kunne betale af på en regning. Ikke et ord om hvad den inbragte.... Det snakker vi helst ikke om... Hvad kan vi så lære af det?


Et kig ud over vores eget lille ørige i Norra Siljan...

Mer end en drengedrøm, klart han svimler...



09.04.08 Et par små musikalske raids er det faktisk blevet til i den forgangne tid. Et par lokale spillemænd The Westerlunds et par yderst musikalske brødre har benyttet sig af Falcks assistance til sæsonens "pjäxdans" (læs: støvledans/afterski) på anlæggene i Sälen området. Skønt at komme på landevejen lidt. Og oh! hvilken landevej. Jeg elsker disse afstikkere ud i disse tyndtbefolkede paralelle dalstrøg. Se lidt flere graner, kan man fristes til at sige. Ganske pudsigt er det pludseligt at komme fra den rene ødemark til en pulserende buldrende storbystemning med discolys, sidste skrig i skibriller og eksotiske drinks, fadbamser og fuldt street legal båtnakkesang klokken halvfire om eftermiddagen. Va faen! Her fungerer en reel, jig eller Tællings hopsa hyrbra somhelst. Helteheavyridderspade holder 100% til Wild Rover i denne løsslupne atmosfære og jobbet er ovre på fem kvarter. Så er det hjemad igen med let fod på speederen i skumringen i disse elgrige områder, vi snakker om distancen 100 km. Ti mil som det så ydmygt hedder heroppe. Sjældent tæt på i dette land hvor rejsepengene til tider kan være ganske proportional med hyren.
Appropos helteguitar.
Efter 6 år er min elskede Les Paul igen hjemme i folden efter et ophold som nærmeste partner i min store søn Julians sangskiver/producer virksomhed. Det går jo efterhånden op for mig at den er lidt sjælden da serien faktisk kun findes i 500 eks. Det er dog ikke mere sjælden end at der findes en søster/bror til den bare 60 km borte i Malung og at de to sådan skulle mødes retfærdiggør naturligvis et foto af eventet. Det drejer sig om modellen Heritage 80 en veritabel drengedrøm af en spade som ikke har haft nok headroom i mine musikalske cirkler, repertoire eller band sammenhænge i ganske mange år til at blive udnyttet optimalt. Nu hvor jeg er fritstillet genremessigt har ambitionerne frit spil og drengedrømmene kan udleves...Hø hø!... gud hvor det lyder...! Nej! Spøg til side, det føles faktisk rart og jeg var begyndt ganske alvorligt at savne Humbucker lyd i hjemmestudiet. At den som instrument er tung, fast, stram og urokkelig som et Steinway flygel med sin ultralave action og lynende hurtige gribebrædt gør ikke fornøjelsen mindre. Den kræver dog sin mand som det stykke værktøj den er og ikke det mindste tilgivende som Tele'n og Strat'en når man hvis man skulle slippe koncentrationen et øjeblik.
Det føles efterhånden at integrationen er ved at lykkes i dette vort broderland. Både på godt og ondt. To begravelser i den nærmeste omgangskreds har jeg spillet til heldigvis opvejet at et stort bryllup. Det giver en god indsigt i kulturen og samværsformerne og måske især forskellene mellen vore to lande at være med til sådanne events. Man mærker man er dansk og det er der ikke noget galt i at være her. Det er nemlig ikke det værste man kan være i dette land hvor man som dansker føler man blir bakket op i stort set alt man har gang i bare vi holder os fra at vinde i Melodigrandprix eller fodbold.





Forskellen på en LesPaul Herihage elite og standard ses her , min er til venstre


10.02.08 Man undres af og til hvordan tingene udvikler sig i en helt anden retning en man havde forudset. Her tror man man er flyttet til Sverige øjnende mulighed for at dyrke den musik som folk her er vel kendt for, nemlig ud over deres uforlignelige folkemusiktradition naturligvis, en god veludviklet blues og rocktradition og tæft for god og fængende kvalitetspopmusik. Men her sidder man så ved den ene lejlighed efter den anden som dansker....... i Sverige og spiller Irsk. Det er faktisk ret stort her. Men hvad er ikke stort her? Marginale Genrer som eksempelvis Bluegrass, heavy, snart osse blues, you name it, som lever et liv i grænseområdet hjemme i Danmark, trives her i bedste velgående i dette lands over 9 millioner indbyggere.
Vi har haft besøg af en spillende irsk famillie, nogle venner til nogle af vore, hvor vi jammede en hel aften i lillbygdens gamle skole vi havde hyret til lejligheden. Vore venner er generelt i dette tilfælde inkarnerede blues NO orienteret og de faldt naturligvis fra efterhånden da den ene reel, jig og hornpipe begyndte at vokse frem fra gemmerne hvilket jeg har ganske inderlig forståelse for, de ligner jo hinanden allesammen. Jeg følte mig efterhånden som en fisk i vandet da jeg mærkede hvordan melodier som jeg kun kunne på et teoretisk plan flød uhindret og letspillet i selskab med disse "rigtige" folk. Ja, ja! Sådan skal det være og jeg forklejner ingen her, men kunne naturligvis kun i mit stille sind fuldt ud nyde at være lidt på hjemmebane.

Igår var vi et smut i Falun for at købe lidt ind og ser min gode ven Sören's 740' uden for Mariann's Western pub. Jeg kan ikke dy mig for at kigge indenfor og her møder jeg til min store overraskelse på denne stille lørdag eftermiddag et ganske imponerende opbud af jammende fiolspillere, accordions, woodvinds og guitarer i færd med den skønneste mangfold af jigs og reels hvoraf jeg faktisk kun kendte en brøkdel. Alt sammen udført ypperligt, afslappet og i et forrygende tempo. Jeg kunne naturligvis kun ydmygt liste mig ind ved siden af Sören og stemme i på hans guitar mens han tog banjoen. Her sidder de faktisk en gang i måneden og har planer om at øge frekvensen. Nu er jeg på mailinglisten og forventer at få suppleret min ammunition og afpudset skydefærdigheden betragteligt i tiden fremover. Man har jo lov at ha planer....eller hyr?
Vi får se.....
Øvrigt nyt?....
Nu sner det! ....nu holdt det op! ....Nu sner det igen! Nu holdt det op!....
Der er to måneder til forår.....

 

 

17.09.07 Jeg kan ikke stå for dette panorama fra backstage området ved Hede rytmer i Silkeborg sommeren 92. Det består af fire papirbilleder jeg havde klistret på et stykke karton og glemt i en skuffe. Fire shots, fire splitsekunder af en lun sommerdag for nu 15 år siden samlet på eet stykke papir . Kendere vil kunne spotte enkelte ganske markante profiler i dansk rockhistorie som nok ikke behøver nogen præsentation. Nu har jeg fået gang i scanner delen på min nyindkøbte multiprinter og med lidt hjælp af fotoshop fået fjernet samlingerne og de værste ridser og snotklatter, lidt har jeg dog ladet blive, for ægthedens skyld.... Gud hvor jeg savner mit gamle Minolta nu, det kan jeg da se.
Det blev så brutalt flået ud af bilen på en aften ved Woodstock på Christiania for 4-5 år siden. De to Pentax'er jeg har været igennem siden synes ikke at være helt så inspirerende. Så fotokunsten har efter det ikke været helt den samme.
Hvad skete der? Jeg ved det ikke, men der gik lige pludselig en måned eller mere efter en utrolig komprimeret Danmarkstur. Med den gamle Djursland trubadur Rex ved roret indledtes raid'en på et nystartet ganske ambitiøst spillested Kulturministeriet i Ebeltoft. Lykke til. Han havde til lejigheden inviteret Hammond ekvilibristen Rasmus Stenholm med som støttepædagog da jeg er ikke meget værd i den sammenhæng som direkte indhopper. Rasmus har jeg kunnet følge siden han som teenager voksede op i vores umiddelbare naboskab på landet hvor han spillede med Julian i musikskolene bigband og jeg kan jo kun notere en rivende ubrudt udvikling i hans spillestil overblik fra day one til nu. Han kunne ha revet den af og hævet hyren på det på scenen opsatte opretstående men nej. B3 svinet skulle ind og jeg kan jo ha ham mistænkt for at det osse lidt var for min skyld. Tak for det Rasmus!!! En fuldtonet oplevelse. Du er til fulde nået heeelt op i de voksnes rækker når jeg som gammel "årloman" i min egen log får lov til at tale.
Sammen med Djurserne blev der så i dagene der fulgte foretaget en veritabel musikalsk tæppebombning af de oberdjurske sommer etablissementer. Her blev jeg vidne til en virkelig
eksplosiv egnsudvikling siden mine tider. Når der ikke længere er plads i Skagen og Løkken hvorfor så ikke Bønnerup. . Cool var det osse at flå spaden og fiolen på Lilholts gear ud over Mejlgårds slotshaves plæne, jorder og skove sammen med det goe gamle hold. De der var ude foran sagde det lød godt, hvad ved jeg om det? jeg vælger at tro på dem.
Har altid haft et godt øre til Bluegrass. Jeg elsker det faktisk. Ikke at det på nogen måde er værd at ha' ambitioner på området for det virker som at være mere en sportsgren her hjemme frem for noget man gør for penge. Det er jo heller ikke dansk kultur, faktisk findes der næsten ikke noget der er mer amerikansk. Det skulle da lige være Rodeo eller Mcdonalds, ikke for at gå igang med den store sammenlignings manøvre. Der findes nemlig ingen sammeligning. Bluegrass slår de andre begreber med flere længder. På Djursland var det tid til at drage videre og vi i bandet havde valgt at slutte festen ved at samle alle DjursBluegrass musikerne på Café McKnoblauch i Bønnerup til en kanon jam. Knoblauch er ved at opbygge en status som kultursted på egnen, men i dagens anledning var det mere bodegategnedrengen der fik lov til at bestemme kulturniveauet på en ellers udmærket ide. Et kontingent husmødre fra den kulturelle inderkreds havde nemlig valgt at holde deres møde på Knoblauch lige netop denne akkustiske jamaften og den kombination fungerede givetvis ikke efter hensigten. Bluegrass fungerer kun med et bekvemt dynamisk headroom for at hænder og fingrer ikke låser i krampe i et ofte ganske opskruet uptempo. Husmødrene skulle vel kunne have valgt et anden ramme for deres aktivitet eller var det os musikere? Jeg ved det ikke men da jeg foreslog dette nåede ordet "krukke" mit øre....Okey? Så har jeg fuldstændigt misforstået situationen og deltager i bluegrass jams under mere private former en anden gang.
Kan een få nok af Danmark! - ??? Joeh! når fadbamserne begynder at modellere på silhouetten er det tid at vende hjem til skoven og det simple liv. Efter fire dage på Bork Havnefest sammen med Doug var målet fuldt og vi tog via broerne til Göteborg i eet stykke. Noget nåede dog at efterlade et uforglemmeligt indtryk imellem horderne af toxikerede teenagere og båtnakker. Trubaduren Tom Donovan. Ham skulle jeg nødigt møde i et vikingeslag for 1000 år siden med et bronzesværd i hånden, kæmpende på den forkerte side. En eksplosion af rå energi, musikalitet og forståelse af hvad jobbet som onemanband indebærer skal man lede længe efter. Well done Tom! Respææækt!
To aftner efter leger vi i Olle's have. Med alle vennerne heroppe. Havde fået besøg fra DK samme dag. De kom med og fik en bredside af den bedste svenske musikkultur serveret af et legende hold kompetente musikere på slap line, lige til at ta med hjem.
Der har været ganske roligt siden....
















 

 

 

 

 

 

 

 

 



13.06.07 Til kalenderen

Her er godt nyt til alle der hungrer efter lidt velment spade og fiol fra hamselv. Sammen med Rex & the Djurswaymen, Djurserne og Doug Morter vil jeg gøre dele af sommerlandet usikkert på følgende datoer og steder:
13.07.07 Kulturministeriet, Ebeltoft 20.00 Rex trio
14.07.07 Sæby Torv 11-15 Djurslandspillemænd 5
15.07.07 Den blå kutter, Bønnerup 19-21 D3
17.07.07 Vaffelbageriet, Fjellerup, 19-22 D2
19.07.07 Mejlgård Slot (Lilholt) 19-20:15 D5
22.07.07 Den blå kutter Bønnerup, 19-21:30 D3
24.07.07 Vaffelbageriet, Fjellerup, 19-21:30 D2
01.08.07 Bork Havnefest, Bork, m. Doug Morter
02.08.07 Bork Havnefest, Bork, m. Doug Morter
03.08.07 Bork Havnefest, Bork, m. Doug Morter
04.08.07 Bork Havnefest, Bork, m. Doug Morter


 

02.06.07 Shit! Er det så længe siden? Ja ja, det må bero på at der ikke er sket synderlig meget på det musikalske område. Dette land er stort og jeg må bede musikere som kunne være misundelig på dette mit uendeligt store nye marked mod nordøst om at nedtone denne en smule. Kære venner! I lever i verdens bedste livemusikland! Skam jer hvis I tror andet. Hyren er i top, det flyder med spillesteder, festivaller og pubber hvor folket bruger musik som intet andet sted jeg kender til. Har jeg antydet andet har jeg ændret opfattelse. F.eks. eksisterer begrebet dinér/selskabsmusiker stort set ikke heroppe. ALLE famillier har en der spiller dragspel, fiol. gitarr eller synger Bellmann, eller en blues og hvis der ikke er nogen der gør det i famillien, er der et uendeligt stort repertoire af skålesange der hylder spritten og dens indtagere så en dansk selskabsmusiker må en tur på google.se for at følge med. Kort sagt, man underholder sig selv og bandet er noget der kommer sent hvis der skal danses. Læg så et megastort antal udøvende musikere i genrerne hårdrock, blues, 5titals (rockabilly) inden røvballebands'ene overhovedet er kommet ind i billedet, til at kæmpe om de få pubber, dansebaner, ridestævner eller amerikanertræf der er til rådighed. Hvis I gerne vil ud og spille...? Bli' i Danmark!
Danmark har en uovertruffen høj standard i organisation, en stærk fagforening og en musikalsk infrastruktur der i den grad holder hjulene igang. I Sverige er der ikke så stor opdeling mellem brugere og udøvere på den måde, musik er her en mere naturlig ting som folket har lidt tættere inde på livet end i DK .

Netop hjemkommet efter en lynraid til en mindre Københavnsk bluesfestival samman med Doug Morter kan jeg kun tænke: "hvor får de pengene fra?" To aftner med hver tre acts hvor det sidste er et regulært band i et lokale med brandlimit på 80 personer kan få enhver svensk interessikmuseret med laveste mellemskole eksamen til at ryste på hovedet og tænke: "Der må stikke noget under, det her kan ikke lade sig gøre!
Nu vi er i KBH...
Julians nye hjem er lige overfor Nørreport Station og jeg kan ikke glemme den grafitti på Nørrebrogades gule grædemur. "Man kan ikke tage en gave tilbage!" Den sad...Fik mig endnu engang til at føle for de unge mennesker....at det stadig osse er vores kamp, de gamle dyder, demokratiet, retssikkerheden, empatien indbygget i det statslige system, som var velfærdssamfundets stolthed da jeg var barn, er devalueret, gør vi noget? kan vi? Eller er blevet for gamle? Kan lige klare at købe så meget økologisk som muligt, 'spørger en tilfældig dame i Føtex hvor øko rugbrødet er, og når hun så siger på klingende københav'nsk: "Det ved jeg ikke, jeg går faktisk egentlig ikke så meget op i det dér"! begynder jeg med bekymret mine og slet skjult forargelse at spørge hvordan det så skal gå med varernes naturlige vitamininhold, landbrugsjordens bonitet, grundvandet, grisenes immunforsvar, vores ditto, biernes bestøvningsevne og de unge mænds sædkvalitet........ Jeg blev helt rørstrømsk, hvad gik der af mig? Stakkels naive dame, hun har da ikke gjort noget...ikke en skid, faktisk... egentlig.... når jeg tænker nærmere over det.

Var kvik nok inden jeg forlod skovidyllen til at tage min eksterne musik harddisk med til DK. Pyt med lydkort og resten af studiet. I kompatibilitetens hellige navn kører den upåklageligt på Julians udstyr så jeg fik lagt live trommer på 4 sange på et par timer. Hurra for Protools. Fik osse lige lejlighed til at se DanishMusicAward 2007 afslutningen hvor han sammen med en hold bestående af landets absolutte topstjerner, 100% overbevisende som altid, var med til at få det sidste ord. Joeh! det var sgu ham! He will allways be the drummer of my life!

Een af de ting der var med til at gøre det lettere for mig til at tage skridtet til at flygte hidsidan er den P3 jublidiot der bare snakker og snakker. For fanden mand, kan I ikke høre det? Med hvert minut spaden hælder intetheder ud i æteren sparer denne ene mand i sidste ende DR for millioner af KODA kroner med skidtsnak og vi fjolser der flinkt betaler vores licens finder os i det....

Ellers var det ur magisk allerede i Skåne at få forsmag på dansk sommer, Kornduft og agersennep, en doven vindmøllepark i diset middagsbrise fik følelserne ud på skjorten. At mit gamle land skulle gå hen og blive så eksotisk...

 

08.06.07 Jeg havde næsten glemt det... hvordan det var....
næsten opgivet, lagt mit liv helt og holdendt i hænderne på skæbnen og tilfældighedernes spil. Karmapleje var lagt på hylden og et midlertidigt slumrende begreb i min verden. Ikke helt ubevidst naturligvis, ingen forventninger ingen skuffelser, ingen drømme ingen nedtur og kun taknemmelighed når og hvis noget skulle indtræffe. Det kan aldrig være forkert at tage sig sammen. Tage et ryk og slide røven i laser for et projekt man tror på. Osse selv om der tilsyneladende ikke kommer en skid ud af det. Det indså jeg pludselig nu. Hallo! Ikke sådan at forstå at denne erkendelsen aldrig har lagt vejen forbi her før men det er en af de ting man er tilbøjelig til at glemme i farten. Alt hvad man gør kommer tilbage til en igen på et eller andet tidspunkt i en eller anden form som man er fuldstændig uforbredt på og fra en helt anden kant end man havde regnet med.
Hold kæft mand, det sad jo i skabet og kørte som det var ment i første gennemspilning. Det er det jeg altid har sagt. Gør som på pladen så er der ingen diskussion og opslidende øvesituationer er unødvendige. Lidt groft og teoretisk i 99 % af tilfældene måske, men når et band er spredt over et areal tre gange større end Danmark er det faktisk bekvemt med en lille skive i baghånden. Nu blev den ret så handy at have som reference og det var ret så euforisk at rive en fejlfri version af bl.a. "You are Mine" af foran et stort og entusiastisk publikum. Det forudsætter vel at mærke at bandet har diciplin til at gøre hjemmearbejdet uden barnepige og den kvalitet må jeg sige besidder WAVES som er det Irsk folk orienterede spiliemandsrockband jeg har indledt et mindre samarbejde med. Red Lodge Reel var aftalt på rekordtid og med det store antal melodiinstrumenter accordion, mando, fiol, guitar og keys er det inspirerende at tænke på hvad det kan udarte sig til. Så hvem ved... noget at rive i.. og en varm tak til Fritte for introduktionen og ideen.
Ellers er der mørkt som kong volmers røv heroppe i Dalarna og der er ikke udsigt til sne foreløbig. det er nemlig sneen der kan holde vinterdepressionerne stangen i den mørke tid. Nu ved jeg hvorfor svenskerne har et rimeligt stramt forhold til alkohol. Det må komme af en bitter erfaring fra dengang der var en dagsrejse med hestetrukket kane til nærmeste togforbindelse ud i den store verden og fiolen og den hjemmebrændte den eneste trøst i vintermørket Hey folks, I think I get it....!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


On the road med Søren Fridolfsen med dæknavnet Fritte. Alle har smeknamn heroppe, mit vil jeg ikke ud med... det må I få når I kommer herop.

 

 



28.12.06 En lille julehilsen til alle besøgende med et håb for et spændende nyt år fyldt med kreative udfordringer. Lad Fritte's mandolinakkord her være en model for at der altid er en alternativ løsning på tingene og en påmindelse om at man ikke behøver at vælge den første og bedste af slagsen før man går videre. Skal ikke sige om den er svær eller let at bruge men den er i hvertfald flot, og frem for alt, underholdende ikke?

Merry Christmas and a happy newyear to all visitors and friends hoping for a new year filled with creative challenges. Let Fritte's mandolin chord here be a model, indicating that there is allways an alternative solution to any problem.

 


09.10.06 Ååååp! Tømmermænd eller ej. Briterne skal nå en departure i Malmö om 10 timer..æh! vel og mærke små 800 kilometer borte så der er ingen tid at spilde, der kan jo nå at ske så meget.
Jeg havde det på fornemmelsen, vores engelske folk tradition, bluespickingen, Dougs bløde stemme og hans vokalarbejde ikke at forglemme og den benhårde men dog utroligt nænsomme rytmegruppe blev modtaget med åbne arme her i det svenske. De er ellers så godt vant, men dette var åbenbart alligevel noget helt andet og usædvanligt. Interessen var overordentlig stor og PR arbejdet op til disse to gigs gik noget mere smertefrit end jeg kunne ha troet. En ydmyg forespørgsel om en lille notits i den lokale avis blev til en helsides artikel om mig og lidt opklaring til læserne om hvordan vi kunne finde på at flytte til denne afsides egn. Nu kunne jeg i ro og mag gøre opmærksom på det forestående lækre musikalske tilbud. De lokale radioer var på pletten med interviews og musikalske eksempler så den side af sagen kunne ikke gøres bedre. Resultatet: publikumsrekord med et medlevende og entusiastisk publikum der alle så ud til at vide hvem de havde besøg af. We'll be back Dalarna,... Celtic Blues Tackar!
Opvarmningen var en hektisk lyntur til DK. Koncert og clinic under Vintage guitar showet i Svendborg med Jerry Donahue og Backroomboys. Et nørdemeeting af karat som jeg kun kan være pavestolt af at have deltaget i og ganske tilfreds med ikke at vide hvem der har siddet i salen på Harder's eller ikke at forglemme Svendborg Teater der var valgt som ganske passende ramme om søndagens clinic. Her fik Jerry D. lov til at svare på indgående spørgsmål om alt fra strengetykkelser til hvornår Doug stjal en af JD's 3 strengs bend-kombinationer og nåede at få den på plade inden mesteren selv. Uhuu! godt jeg kun skal copyrighte sange og ikke licks, de er sgu for svære at holde styr på.
Ellers er det lidt af et lumberjack liv jeg går i møde. Ikke flere arrangementer i sigte lige foreløbig. Bare holde en lang vinter fra døren og ild i kakkelovnen. Forude venter dog et seriøst arbejde med det nyopgraderede studie og en flok sange der skal gøres færdige samt lidt netkommunikation..? Jo..! stryger arrangementer over mail til et par af min søns produktioner i København! jeg tror det blir hyggeligt..

I'd like to thank everybody in the audience who made their way to our CELTIC BLUES venues in Dalarna. The englishmen has now "left the country"! Hopefully they will revisit soon. We thank everyone that helped us make this event happen the way it did.

 

 

AKTUELT TIL TURKALENDEREN
Vi ses til Vintage Guitar Festival med et guldhold som man kun tør drømme om. Det kan jeg ikke lade vær med at glæde mig lidt til..Se her!

BACKROOMBOYS:
Doug Morter
Jerry Donahue
Paul Burgess
Alan Thompson
Jens Falck

30. Sept, Harder's Club, Harmonien, Møllergade 36, 5700 Svendborg,

1. Okt
, kl. 13.00 Svendborg Vintage Guitar Festival,

ttp://www.vintage-show.dk


ATTENTION DALARNA SWEDEN
We won't disappoint the swedish audience. For the first time i Sweden (and hopefully not the last) I can present Doug, Alan and Paul in a constellation we call CELTIC BLUES

Mix two Celts and two bluesmen together, and what have you got? Celtic Blues. Finger picking folk/blues, with jigs and reels, plus one of Europes finest rhythm sections. Alan Thomson (bassist with John Martyn, Pentangle) and Paul Burgess, (drummer with 10CC, Jethro Tull etc.) All the best in the folk/rock tradition, plus the downhome roots/blues all four have grown up with.

Don't miss this occasion!

6.okt, Café Kopparhatten, Falun kl. 22:00
7. Okt.
Café Soldi, Sollerön, kl. ca. 21:00

Click here for More Information


 


12.09.06 Bladene krøller sammen i kanterne, får nye farver hist og her i birkene, solen kommer ind i en anden vinkel, det går stærkt nu, den skal jo osse et stykke længere ned her end hjemme i DK, før den kan vende. Men varmt blir det da stadig op ad dagen for vejret er der ikke noget at klage på. Og i aften er der helt lunt. Jeg vil nu ikke bruge dette som en sovepude for selv om sommeren kan være langt mere varm og stabil her i fastlandet er den dog kort og heftig og vinteren kan sagtens være godt igang om sølle halvanden måned.
Der har været rigtig godt gang i musiklivet her rundt Siljan og jeg ved næsten ikke hvor jeg skal begynde men sjovt var det at møde Jerry Donahue med Big Brother And The Holding Company på et nyt og lovende koncertsted i Falun her 3 uger inden vi skal mødes i Svendborg. Ved samme lejlighed fik jeg osse hørt Claes Yngström med et forrygende Sky High sæt med oprindelige Ulf Åhmann på trommer.
Et skivsläp har intet med sejlads at gøre men er en pladereception på disse kanter. Leksandslåt m. Vänner udgav en live cd fra koncerterne julen 2004 hvor jeg var med som hemmelig gæst. Min act kom ikke med, men jeg medvirker da i al beskedenhed på...triangel. Svenskekokken fra Muppets levende rollemodel "Kubrik" leverede en samba som jeg og Pelle Lindström percussionerede på. Triangel! Ja yaman må starte i det små som udenlandssvensker. Eventet foregik med dampbåd i ægte Missisippi stil på Dalelven med dans "at WhiskyLanding". Swensk kultur så det basker med flodbådsromantik og folkeliv ved den spejlblanke elv. Lidt sejlads blev det så til alligevel...
Jeg kommer rigtig meget"i byen"for tiden, nok mest fordi mine venner heroppe fortrinsvis er musikere og ved hvornår der hænder noget der er værd at opleve. Et krebsegilde må man jo ha' med. Når det så er med live musik m. noget så velrenomeret som P Lindström & Haydukes er det uforglemmeligt, specielt når Putte Snitt har taget sin Goldtop med og er i sønderlemmende topform. Her ses han oppe "In the dusty parts" Jeg tror der menes: "der hvor vi andre aldrig kommer". Så er det sgu svært at sidde stille. Alt i alt er det noget med at "hænge på" når man er ubeskrevet blad og ved hver en åben jam skal jernet vises, så ved sidste Orsa Yhra tog jeg konsekvensen, købte et gadegear der viste sig at være værd hver penny. RolandMicroCube !! Den tager "violinen, mandoen og spaden med ud på gaden" og her hænger jeg på "Bites" m. gueststars. Beatles, Kinks, Lovin Spoonful, guldkopier i benhård standard der trak den tætteste crowd nogensinde ifølge pålidelige kilder. Det tror vi så på!



I'm a fan of this man! Anders Klockar på trommer. Ta' ikke fejl af ham heller.


Brødrene Kronquist, Tur Ola og Putte Snitt


01.08.06 Nu hvor der er kommet mere moderate klima forhold igen må jeg lige tømme kameraet og se hvad det kan kaste af sig. Ikke så svært...hør så her: 5 onsdage i juli og en i august samles alt hvad der kan krybe og gå af musikere, glade spillemænd og violinister på Jernbanehotellet i Orsa. Betaler en hund, får kyklingegryta eller pyttipanna + en flok ølbilletter, en go lille snak inden det går løs. Et optog der tæller 150 mindst!!! alle spillende den samme sang (en svensk oversættelse af Wabbash Cannonball) tar' optoget en runde gennem byens gader og stopper ved en scene hvor vinderen af f.ex. musikergolf tourneringen fra om formiddagen bliver kåret og hyldet. Næste gang er det måske en lovende ung musiker der får en pris. Et hurtigt og meget socialt forum hvor meddelelser og kan spredes og folk kan samles om en sag. Efter endt festivitas lyder ordren Defileeerrr! Og så blir der rift om de gode gadehjørner, porte med go akustik eller den bedste gårdhave med kort vej til baren. Her jammes på kryds og tværs og etablerede bands tager gerne en onsdag eller to hen over sommeren for at lufte "gadegearet" eller simpelthen vise at de fortsat er i live og med på en jammer. Jeg er har her listet mig med Pelle Lindström og hans Haydukes i noget der ligger omkring noget New Orleans bluescountryrock i stil. Det passer mig i al fald fint når jeg tager Hank Williams hatten på. Bag Mats Johnsson med "Den gyllende toaletten" står min gode nabo Putte Snitt med sin jassguitar. Bag Pelle har vi "Fossen" på guitar banjo. Den unge saxofonist kender jeg ikke men han spillede r... ud af bukserne og var ikke et år over 16. Måske tar vi en dag mere ud og triller til Orsa i morgen . Den sidste for i år. Det var ikke sket hjemme i Danmark. Spelsugen hedder det heroppe. Gæt hvad det betyder...Må vist hellere få pakket studiet ud og få lavet noget.

18.07.06 En varm tak til drengene Carsten, Helge Arne og Bo i Djurserne for en lækker weekend sammen, i min, den for mig ret nye funktion som vikar for min afløser, violinspilleren canadiske David. Det var en rigtig dejlig oplevelse at trykke den af på vanlig vis i disse hjemlige omgivelser. Jeg kunne have frygtet at mit igangværende rimeligt dramatiske dyk i musikalsk aktivitet på livesiden ville få en negativ effekt på formen, men tilsyneladende er resultatet lige det modsatte. Mange live jobs i træk har naturligvis indvirkning på rutinen hvor inspiration og kreativitet får lov til at bære læsset. Her og nu har pausen bekommet mig særdeles vel og mellemtiden er gået med at kæle for mine chickenpick countrylicks som jeg har elsket og hadet gennem hele mit musikalske liv. Elsket fordi det bare er SÅ fedt stramt og funky når det kører, hadet, mest fordi jeg egentlig aldrig har kunnet levet op til mine egne ambitioner om hvor godt det skulle være. Licksene har dog nu fået en hel del nye kamerater at dele hylde med derinde i baghovedet, klar til at blive strøet ud med løs hånd, så jeg er lige ved at føle mig helt tilfreds...huh!. Jeg har set en del fjernsyn samtidig. Min elskede gamle Tele har stået lige ved hånden ved siden af sofaen (til Ida's store fortrydelse når de engelske krimi'er var i luften) og simultankapaciteten har derved fået en go omgang træning. Kan varmt anbefales, dog er en solid body guitar et klart must i denne forbindelse.
Studiet er blevet opgraderet med en MacBook laptop med supermuller og et utal af nye features som forhåbentlig holder lidt længere ind i fremtiden end Mac g4'eren der måtte ud efter mindre end et år. Nu kører alle 16 kanaler ind uden forsinkelse på PROTOOLS ovenikøbet med tunge rumklange og kompressorer læsset ud over samtidig, hey! kom igang mand! Hvad der kom oven i hatten med Macbook'en er en ny feature der nok skal sælge: videotelefonen I'chat, der igår gav mig to timers live sludder med Julian i København 800km væk for det det koster at være på nettet. Webcam'en indbygget i skærmen... hallo!? sir' jeg bare.
Jammede lidt svensk folkemusik igår med Gustav og Alexandra på hhv. fiol og sopransax. De spiller herrelækkert og jeg lærer selvfølgelig lidt hvergang, men det kommer til at tage lang tid det her. Denne musik er altså dyb. Ikke at jeg ikke vidste det i forvejen men det er desværre bare værre end som så. Mr. Nyberg holdt sin årlige havekomsammen under frugttræerne med jam isommernatten med en stor flok af Dalamusikerne som deltagere og som danskerne forstår de også at tage fra når der skal festes...Say no more....! Skål!


Sådan ser I chat heldigvis ikke ud hele tiden men kun efter et par timers resultatløs online support.


27.06.06 Det er midsommer. Et par dage over det vi i DK kalder Sct Hans. Her bliver begivenheden fejret med ægte svensk grundighed, smag og sans for romantik. Jeg blev taget på sengen totalt da jeg uden forventning gik ned til majstangsrejsning på pladsen midt i Ryssa. Byen der i størrelse og udstrækning minder om Ørum Djurs, som var min nærmeste by hjemme på Djursland. Har da godt set disse majstænger rundt om i bygderne men ikke haft den ringeste fantasi til at forestille mig at traditionen i den grad bliver holdt i hævd. Forrest i optoget fører spillemændene naturligvis an og til min store overraskelse kunne jeg med undtagelse af et par få melodier have sprunget direkte ind i optoget med mit repertoire af svenske låter. Gånglåt fro Äppelbo, Gärdebylåten, Rättvikarnas gånglåt(som jeg lige har fået lært) for bare at nævne et par eksempler. Derefter kommer resten af byen så at sige, mange inkl. børnene klædt i deres fineste skrud bærende på den lange flettede grønne ranke der skal snoes om majstangen og pryde den resten af året.
Midsommer holdes ikke d.23.6 som hjemme i Danmark. Det blev lavet om da man på et tidspunkt i effektivitetens og erhvervslivets navn blev træt af alle de "bagsmällare" som prægede folks mødefrekvens dagen derpå, de år midsommerfesten havnede på hverdage. Nu er den så at sige givet fri til vagfri afbenyttelse over hele to weekender. Det var den ene historie. En anden version jeg fik i søndags, går ud på at man kan ikke få den rigtige spillemand eller det rigtige "lag", hvis alle byer skal rejse majstang på samme dag. Så mange spillemænd er der dog ikke her i Dalarna. Tidspunktet for majstangsrejsningen blir' simpelthen lagt efter hvornår man kunne få booket musikken til at komme. Se det er music power så det basker. En god spillemand kan sagtens nå op til 8 rejsninger på en weekend, ganske potent kan man jo sige.
Underligt nok er der i min omgangskreds en hel del der fylder 50 i disse år og i disse musikerkredse er det helt naturligt at der står et sanganlæg og et trommesæt ved disse lejligheder. Der jammes mer end der snakkes og niveauet er foruroligende højt. Her er et par eksempler på nogle rent fagligt rationelle svenske løsninger
, og hermed givet videre...Klik på fotos.. Slut med for korte mic ledninger!!!

19.06.06 Har fået et helt nyt forhold det begrebet "at køre". Klart, nu hvor man er kommet til "Cruizing- land". Helt naturligt tænker man" ahh! nu skal han op og udnytte de uanede mænger af ubesværet fri motorvej med mængder af plads til fart og tilbagelæggelse af hyrmangesomhelst mil på kortest tid"! Fejl!!! Cruizing betyder først og fremmest NYDE! Dernæst kommer i prioriteret rækkefølge: nyde udsigten, nyde sceneriet, nyde de velplanlage vejanlæg, vejret, duften af den uendelige skovstrækninger, og sidst men ikke mindst, spare brædstof. Som den gamle erfarne havmåge siger til Jonathan med samme efternavn: "It is not the matter how fast you go, it's BEING there"!
Denne sætning har jeg hidtil haft uendelig svært ved at få til at hænge permanent fast i mit trafikale adfærds mønster hvor gerne min sunde bevidsthed end ville, men den har nu til gengæld omsider og langt om længe opnået fuld mening og kommet til ære og værdighed efter jeg er flyttet til dett smukke land. Her er sgu' smukt, tag lige et kig på fotoet af vejen der slynger sig langs den dovne Østerdalelven her et par mil nord for Elvdalen. Det er kørenydelse af bedste karat og bør foregå med nedrullede vinduer eller i, selvfølgelig...convertible. I mangel af en sådan må vi nu nøjes med vores lille 13 år gamle Italienske sports hatchback GTI'er med sin lidt nostalgiske 70'er 2 liters twincam motor villigt snurrende ude foran. Lidt fuldblod er passende i dette bilnørdeland.
Biler er en livsnødvendig selvfølge her og en stor bil har vi jo været vant til at ha ved hånden hjemme i DK. Dodge'n her, er en delebil som vi er med i for noget der ligner en slik. Havde aldrig troet jeg skulle lægge kroner i noget amerikansk men vore venner lokkede og tænk...? jeg tror faktisk jeg begynder at finde lidt charme selv ved denne konstruktionsmæssige dinosaur-kampvogn, direkte efterkommer af de prærievogne der blev brugt til at erobre det vilde vesten med. Lidet er hændt siden, hvis vi lige ser bort fra motoren og automatgearet. Lige så billig den var i indkøb lige så forslugen er den i brændstof hvilket er med til at få mig til at finde mocasinerne frem når speederen skal berøres. Ugh! Ugh!
En anden og yderst fornuftig grund til at besidde en tålmodig kørementalitet her er den til enhver tid tilstedeværende fare for et uventet møde med en meget hyppig tværgående trafikant med en vægtvolume der vil kunne forkorte min lille hatchback med en meter og sende mig og famillien til bankekød. Når den skal over vejen skal den over og den er fast besluttet og urokkelig i gerningsøjeblikket. Alt du kan gøre er at trampe på pedalen, dosere fattet så den ikke klodser, og håbe det bedste.
Nogen vil nu opfatte at jeg pr. erfaring ved hvad jeg snakker om. Ganske rigtigt gættet. Eftersom alt gik godt endte det jo i virkeligheden med at blive en vidunderlig og uforglemmelig oplevelse at se dette store adrette dyr på så tæt hold at dramatikken hurtigt må glide i baggrunden.
Dog lidt rystende facts her på faldrebet: På en vejstrækning på 3-4 km. af E45 ud for her hvor vi
bor har der været 5 "elgkrok" inden for de sidste 3 år. Vi taler om totalskadede biler og døde elge. Lidt over 2000 hændelser på landsplan, det betyder godt 7 om dagen. So.. "Be careful outthere!"




Et af mine "foto-jagttrofæer", en lidt fredeligere af slagsen skønt netop denne elg sagtens kan være del i den sørgelige statistik af elgukykker i vort nærområde...

21.05.06 Hold da helt kæft mand. Her er et link til alle bluegrass lovers der kunne forvilde sig herforbi. Tog til koncert igår og blev milest talt overrasket. Hallo da! hvilket niveau, hvilken klasse. Et sceneshow i bedste oh brother stil med underholdende og præcise positionsskift mellem hhv. solosang og kor af de 3 sangere foran stormembran mic'en i midten, flankeret af to 58'ere til hhv. guitar og banjo og med bas og violin "i snor". Stedet var skod med stort S. Sikkert fint hvis du er plørefuld hjemmefra og kun ude på at få gokket den af med en du helst ikke vil huske i morgen, hvilket det fleste tydeligt så ud til at være kommet for. Alligevel kørte bandet klatten, folk dansede og det lignede den honkytonk det skulle ligne. Interiør var til og med Western saloon. Fidleren Thomas Haglund er unik. Med perfekt strøg, syrede dobbeltgreb, frit flydende aflevering af fraserne i et antal og variation der vidner om et stort bagland med nok i banken. Det er som det skal være. Banjospilleren i absolut topklasse og resten ..ja ingen noter i den sorte bog, ku ikke finde noget, den kom ikke frem på et eneste tidspunkt. Klik lige her va' og lyt til deres mp3'ere http://www.tonett.nu/jabb/ Nu har jeg set det med. Og så i Falun. Jeg får det dårligt...

20.05.06 Så fik jeg endelig mulighed for at uploade den ophobede mængde stof til dagbogen eller "Bloggen" som det nu så fint hedder i vore dage. Go fornøjelse! I aften tager vi til Falun for at lytte til "Just another Bluegrass Band". Tænk Bluegraass... her i Dalarna?. De lød kanon i radioen, som iøvrigt har knaldgod dækning af hvad der sker musikalsk uden skælnen til om det er smart, trendy eller trækker lyttere. Her er tale om public service. Ikke den samme kysserøv politik som vi musikere er udsatte for hjemme i DK. Det betyder selvfølgelig at der også kan komme rædsler af amatørbands og dansbandmusik i æteren. Det tar vi med. Her er det nu Bluegrass det gælder og hvis den fiddler og banjospilleren er så goe som de lød i Radio Dalarna i går, venter der mig inspiration og underholdning værd de 200 km vi må køre. Vi får se...  

07.05.06 Der er ikke gunstige udsigter for musikalske updates til denne side lige foreløbig for studieleg må vente lidt til fordel for redebygning, beklager. Sommeren er kommet med et brag og selv om der stadig ligger hådnakkede sneklatter rundt omkring på skyggefulde steder et par dage endnu, går vi rundt og storsveder i den stærke tørbagte fyrreharpiksduft fra den ny udtyndede skov rundt om os. Forårskollektionen floppede vistnok fuldstændigt det år.
Jeg er vist blevet "blogger"!? Det lyder godt nok lidt som en sygdom...men hvad ér det? Ja, det er jo sådan set bare en der lægger sit liv ud på nettet i dagbogsform har jeg lige fundet ud af. Jeg har været det i et års tid nu eller lidt mere viser det sig. Det er nu gået hen og blevet en form for terapi for mig og det har hjulpet mig i den igang værende og utroligt vigtige identitetsanalyse som alle med respekt for sig selv skal igennem når de har rundet de halvtreds. Specielt udsatte er gamle udtjente rocknørder, typer som mig, der stadig kan finde på at gå med højt hår og stramme bukser, og tror at selvtilliden sidder i volumeknappen på en Stratocaster. Nørder der aldrig har lydt bedre når de nu for gud ved hvilken gang fyrer spaden af og lukker op for slusen, stadig har alle ambitionerne i behold, men først lige for nylig har opdaget at tiden er løbet fudstændig fra dem, løbet er kørt, bilen i garagen, sidste akkord er slået. Med bloggeriet prøver jeg at komme over over krisen med begge ben på jorden og illusionen og følelsen af at der er nogen derude der gider sidde og læse bavlet, driver værket. I mails jeg modtager fra tid til anden, kan jeg jo konstatere at mange smutter forbi denne side og det er rigtig lækkert at vide. Tak til alle 3. I holder virkelig gryden i kog.
På turkalenderen ser det ud til at Backroomboys spiller i starten af september på guitarfestivalen i Svendborg og ugen efter på festival i Lillehammer. Jeg forsøger selvfølgelig at få noget igennem her i Sverige når drengene nu er så "tæt på".

 

 


30.04.06 Han kommer ud fra kiosken med en fransk hotdog i hånden, træder op i Dodgen, spilleklar med rockstøvlerne på og solbrillerne i panden. Han panorerer fra rundkørslen ned over parkerings pladsen, zoomer ganske langsomt, går på uendeligt en stund og stiller endelig skarpt på det tågede omrids af en halvø der med sine med graner toner pastelagtigt frem i disen. Isen ligger stadig tungt og tykt på den store sø og en tanke banker på og sætter punktum for drømmeriet. Hvordan er han havnet her? Unægteligt anderledes end Århus der har været hjem og hverdag de sidste 9 år. Ikke så underligt at han "filmer" lidt. Noget han rent faktisk ikke har gjort siden sine unge dage og få gange gennem livet engang imellem.... i en ordentlig skævert, stjålet sig til. Det ligner dagdrømme og er jo egentlig en totalt harmløs leg med identiteten, nuet, fiktionen og virkeligheden. Barnligt!? men det er svært at lade være, når nuet får vinger og nogle harmløse sekunder pludselig kommer til at ligne noget der vil kunne stå selv til langt ind i eftertiden.
En ældre Dodge Ramvan, den 5 liters amerikaner du har købt sammen ned to andre famillier, et udstragt landskab med godt med mil foran dig, automatgear, en god ven og ypperlig musiker ved din side og et supergig ventende forude. Kongres, god mad, en times koncertindslag og overkommeligt hurtigt på vej hjem igen med lidt gode håndører på lommen, efter betalt svensk kildeskat. Joeh! Ikke så underligt at han "filmer". Det gør godt, og den gamle hest kan stadig li' lugten af savsmuld. Bandet består af Putte Snitt og mig selv som skal akkompagnere Pelle Lindström, en ægte og kendt Dala folk musiker og historie fortæller. Han mestrer en hel del af de mangfoldige musikalske dialekter ud i polskaens kunst på sine munddharper og den første og eneste jeg har hørt der kan spille polska på bluesharpe.
Vi cruizer nedad mod Leksand ad vejen østen om Siljansøen der lige nu er tømt til et godt stykke under en meter under daglige vande for at kunne rumme vårfloden der er lige om hjørnet. Den sne nogle af jer muligvis har stået på oppe i fjeldet i vinter, kommer nu ned som gyldenbrunt skovvand i frådende strømme med oversvømmelse og dæmningsbrud i kølvandet. Svenskerne synes at ha styr på alting men åbenbart ikke altid. Joeh! det er et stort land jeg er kommet til. På Tällberg skal gigget stå, og med den noget eksklusive status hotel og konfererence faciliteterne her har, er maden og betjeningen selvfølgelig i top og vi får da osse gjort et vellykket stykke arbejde. Pelle gør mig den store ære at lade mig slutte aftenen med "Rose" som med de to musikere kom til at lyde som en million. Ehh! hvad mere kan man ønske sig. På tosdag kommer televerket og hænger vores nedkørte telfonledning op igen og vi skulle kunne være på nettet inden weekenden. Det skammer jeg mig ikke over at glæde mig lidt til. Nok er jeg blevet en hillbilly men......
Hallo...! Ole, Jul, René, Flemming, Elisabeth, Esben, Olle,
Gerd og Putte. Uden jer havde denne omvæltning været et mareridt. Ida, Kim og jeg takker for en utrolig tjekket og ustresset flytning som er over al forventning. Vi er langtfra settled, men dagligdagen kan fungere endskønt der ikke er for meget plads i hytten. Nu tar' vi dagene som de kommer.


Man in van.


Lidt dramatik fra det ellers så trygge land mod nord. Her i nat hændte et dæmningsbrud et par km. syd for Gesunda.


Pelle Lindström med frue udenfor deres utroligt smukke 300 år gamle byhus midt i Leksand.

Hurra for Molsflyt som med overlegen ro fik fedtet ekvipagen helt op til huset ad den lille vej. heldigvis var det solide frostunderlag stadig tilstede.

16.04.06 Nu er det op over. I morgen kommer flyttebilen og vi vil være svAnskere fra på onsdag!! Strange...! Har altid misundt de mennesker der flyttede sig, boede andre spændende eksotiske steder. Nu sker det for mig og jeg vil nu kunne misunde mig selv for at gøre alle disse spændende og eksotiske ting. At være dansk her, er lidt eksotisk, tro det eller lad være. Hmm! Lidt lettere at få ørenlyd for ens sange og musikalske ideer. Laver du gode sange her bliver det ihvertfald bemærket. Men det er osse nu jeg skal være glad for mit danske temperement og tonesyn. Det er nu jeg skal være patriotisk og stolt af min oprindels,e skønt DF og Pia K. får mine nye naboer til at stille ubehagelige spørgsmål. Vores flag er sodsværtet og fyldt med fodaftryk. Vore protektionistiske holden andres problemer fra brystet pynter ikke ligefrem på vores ellers pletfrie omdømme ude i verden. Det bliver svært at tilbagevinde Danebrogs fordums symbolske værdier, garant for fred, tolerance, medmenneskelig empati og politisk høje moralkodex. Eller..? er disse værdier bare noget vi er blevet bildt ind vi havde da vi var unge og gik i skole og trofast troede var et absolut og uomtvisteligt faktum hele tiden. Men har de været sande er det næsten endnu hårdere at erkende, at sådan er det ikke længere. Gid det må ændre sig og blive som i de gode gamle dage...snøft! jeg ved bare ikke hvordan, skønt jeg vil gøre mit bedste hvor jeg kommer frem.
Jeg ved ikke hvor længe jeg vil være om at komme på nettet i mit nye domicil, så dette må blive et foreløbigt farvel så længe. Enkelte indlæg til turkalenderen er også vagt på vej men ingen datoer er sikre endnu.
Så kan jeg meddele at jeg er tilbage på mymusic.dk med friske og gamle tunes under bandnavnet "Yanzz"!! Red lodge reel, der havde full house i tildelte M'er da den var med på falckroghs side, er oploaded påny og har fået en dejlig anmeldelse med max point... IGEN! Der må være noget over den melodi.


Her er et kig ind af markvejen der fører ind til mit fremtidige hjem her badet i det klareste måneskin. En stærk natur der får følelsene helt op at køre og let kan give førstegangsbesøgende "jetlag" et par dage. Når vi ankommer ligger sneen stadig tungt efter en hård og lang vinter med megen nedbør mens solen om dagen gør sit indhug og får vandet til at flyde over i bækken og gør vejene til lervælling.
Spændende om vi overhovedet kan komme frem til huset...
 

03.04.06 Nyt hjemmesidedesign. Så kom ikke og sig der ikke sker noget. En stor dag for mig, mange rotationer i sengen og søvnløse timer skulle til for at løse problemerne i dette hjemmeside program. I må forstå: Jeg er for gammel til dette men jeg VIL!!
Til min store overraskelse var der jo mange af de forrige steder på siden der umiddelbart lod sig overføre og det er jo bare fjong, De får lov til at stå lidt endnu ..med sort baggrund..
Nu er det endelig slut med de evindelige pop up sider der skal lukkes oppe i det ene hjørne når man er færdige med dem. Alle de bands som jeg af goe grunde ikke kan reklamere med at jeg spiller i, fylder heller ikke op her på siden længere, hvor er jeg glad for at jeg fik knækket koden. En ny feature er siden med LYRICS som er kommet til, skulle nogen få den utopiske tanke at få lyst til at analysere eller måske endda synge en af mine værker...ho ho!
 

25.03.06 Der sker daglig udvikling i lydstudiet og min fascination er uendelig. Protools åbner stadig sine døre og kæmpemuligheder for mig og når min fantasi spørger om dette og hint kan lade sig gøre viser det sig hurtigt at det er der skam tænkt over, og nye smarte tricks åbenbarer sig. For at der skal være noget at komme efter her på siden har jeg frigivet lidt øregodt fra studiet. Klik jer ind i "LYD" og lyt, I skal være så velkomne.  

25.03.06 Så lige en musikalsk og ganske stueren joke: The cowboys had barricaded themselves inside the ring of turned over prairie waggons while a wild, angry bunch of indians were attacking them riding 'round, screaming and shooting at the scared travellers for trespassing their reservation. Thru' the infernal noise one cowboy shouted to the other: "I don't like the sound of them drums!" Then suddently one of the indians broke out of the circle, galloping right at them shouting back: "I know, It's not the regular drummer"!  

12.03.06 Kan man ikke fyre nye spændende historier af må man ty til dem man gerne ville kunne fyre af..

A bloke is in a queue at the Super Market when he notices that the rather dishy blonde behind him has just raised her hand and smiled hello to him. He is rather taken aback that such a looker would be waving to him. And although familiar he can't place where he might know her from, so he says "sorry do you know me?" She replies "I maybe mistaken, but I thought you might be the father of one of my children ! His mind shoots back to the one and only time he has been unfaithful, Christ! he says: "are you that stripogram on my stag night that I Sha**ed on the snooker table in front of all my mates whilst your Mate whipped me with some wet celery and stuck a cucumber up my ar*e??? No she replies, I'm your sons' English Teacher ........




27.01.06 Hallo! er du der? Ja Ja, Jeg kan se jeg har været lidt længe væk fra news siden. Ikke at man kan sige der ikke sker noget. Men sabbath året er altså lige startet. Efter 33 år er det vel ok? Nu er det i hvert fald sikkert, vi forlader landet i midten af april og måske for altid. Sverige blir vort nye hjem med alt hvad det kan byde på af smuk natur,gode landeveje, gode venner, frisk luft, fornuftig rygepolitik og sidst men ikke mindst: ffeeeed musik. Musikalske udfordringer er der masser af og ikke mindst nu hvor mit lille nyerhvervede laptop protools studie tar 3 minutter at starte op i bjælkehytten langt ude i den svenske vildmark. Jaja! vildmark siger du måske tvivlende? men jeg har nu set de først 3 - 4 danske chauffører med kulturchock der blå i ansigtet stive og radbrækkede stiger ud af bilen og sir': "Fok! hvor er der langt herop"! De netop overståede 2 1/2 måned har også været en prøvelse i psykisk overlevelse i 20 graders frost, massivt snefald flere gange om ugen, vintermørke, vemodige grå dage, blandet med glæden ved at se solen igen på de frostklare højtryksdage med dens varme forårsbud hvor fuglene tar forskud på årstiden og begynder at kigge skævt til kasserne og smide gammel dun ud. Vi bestod uden blodigt Strindbergsk øksedrama og er nu mere overbeviste end nogensinde om at det er det vi skal. Den klimatiske forskel er her noget mere mærkbar end i DK hvor det jo til tider kan være svært at kende sommer fra vinter. Det passer fint til mit magre kuldskære hylster med tør luft sommer som vinter.



03.09.05 Den netop finpudsede turrutine blev sat på prøve da Doug Morter og jeg besøgte Rostved Forsamlingshus på Djursland 1.oktober. Vi var af hensyn til publikums sammensætning blevet enige omat forsøge at introducere numrene på dansk hvilket endte med at starten af showet fik en utrolig morsom drejning.
Doug taler jo dansk, æh! Meen, jeg foretrækker dog de engelske introduktioner som vi lidt efter lidt heldigvis faldt tilbage til. Vi lagde ud i ikke ligefrem larmende stilhed men lidt efter lidt fik vi gang i et efterhånden mer og mer taknemmeligt og opmærksomt publikum der til sidst ikke ville lade os gå. Dougs varme autentiske vokal/fingerspil og voresdugfriskt oparbejdede overskud gik vist rent ind.
Kulturraketten var nået til Rostved hvis delegerede nok måtte indrømme at tiltaget var værd at gentage hvis det kunne lade sig gøre. Jeg forsøgte at drille Doug med at et af de danske ord der ikke fandtes 3 - 4 tilsvarende af på engelsk var "blær". Han kunne dog hurtigt replicere:" Det har vi sku nok af derovre!" hvilket han for så vidt kan ha' temmelig ret i. Jeg tog den frihed at tage et lille snapshot af et udsnit af forsamlingen, hvorfor er det altid os der er billeder af.
Vi ligner jo os selv, more or less!?!?


Vil du læse mere ?